7. april 2008 Pressemeddelelse
"De fleste lærer hurtigt at køre bus. Men har du det, der skal til for at blive en god chauffør? En god chauffør er ikke kun ratholder".
Det er budskabet i kampagnen, der skal tiltrække nye chauffører til busselskaber og handicapvognmænd, som kører for Midttrafik i hele Region Midtjylland. Hjemmesiden www.chauffor.nu fortæller om jobbet: Hvordan bliver du chauffør? Hvad med løn og arbejdstid?
Nuværende buschauffører beskriver også arbejdet for deres fremtidige kollegaer: Bl.a. fortæller Jane, at hun er glad for sit job fordi: "Jeg har fri, når jeg har fri. Du starter på en frisk hver dag. Jeg kan godt lide, at skrivebordet er ryddet hver dag. Det var det aldrig, da jeg arbejdede på kontor. Det bedste i jobbet er, når jeg gør kunderne glade".
Mødested for selskaber og chauffører Hjemmesiden fungerer også som en jobbørs, hvor busselskaber og handicapvognmænd gratis kan slå ledige stillinger op. Denne fælles portal er, så vidt vides, landets første for buschauffører. De 49 deltagende busselskaber har en profilside, hvor de præsenterer sig.
Nødvendigt med samlet indsats Midttrafik oplevede i 2007, at chaufførmangel var skyld i aflyste ture, specielt i Østjylland. Bestyrelsen vedtog et strategiprogram, hvor Midttrafik bl.a. skal arbejde sammen med busselskaberne om at tiltrække og fastholde chauffører. Derfor har en arbejdsgruppe med busselskabsejere/-ledere, chauffører og medarbejdere fra Midttrafik sammen lavet kampagnen, der foruden www.chauffor.nu består af avisannoncer samt hængeskilte i busserne.
Det er busselskabernes ansvar at ansætte chauffører, men sommeren 2007 viste, at det er nødvendigt med en samlet indsats.
|
- Aktuelt er manglen på chauffører mindre, men det går op og ned. Det er alvorligt, når ture aflyses på grund af chaufførmangel. Så Midttrafik vil i samarbejde med busselskaberne fortsat søsætte initiativer der sikrer, at vi kan rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft, siger vicedirektør Mette Julbo.
Ca. 2500 chauffører arbejder i busselskaber, der kører for Midttrafik.
Yderligere oplysninger Illustrationer (pdf)
Hent annoncer for kampagnen her: Annonce 1 og Annonce 2
Hent pressemeddelelse som pdf Hent pressemeddelese som doc |