Yderligere jobbeskrivelse :: Midttrafik.dk

Vil du være buschauffør hos Busselskabet Århus Sporveje?

Busselskabet Århus Sporveje ansætter med jævne mellemrum nye chauffører. I øjeblikket er der venteliste til jobbet, men vi hører alligevel altid gerne fra interesserede ansøgere.

Du skal være positiv og stabil, have fokus på service og kvalitet og have lyst til at omgås mange mennesker – og så skal du kunne fremvise en ren straffeattest.  

Vi tilbyder
Vi tilbyder gode løn- og arbejdsforhold, gode kolleger og en selvstændig og udfordrende hverdag.  

Startlønnen er ca. 23.000 kr. om måneden (inkl. tillæg) plus pensionsordning på 13,2%  svarende til ca. kr. 3.000 om måneden. Har du erfaring som buschauffør med rutekørsel, kan du få op til 4 års lønanciennitet oveni.  

Vi har faste vagtplaner og ingen tvungne delte vagter. Buschauffører i Busselskabet har desuden ca. 2 ugers afspadsering/holddriftstimer udover almindelig lovbestemt ferie.  

Der er mulighed for ansættelse på fuldtid, deltid og som afløser.  

Har du ikke erhvervskørekort til bus – så kontakt os alligevel!  

Interesseret?
Er du interesseret i jobbet så kontakt Ole Henriksen på tlf. 41916053 eller mail: ohe@busselskabet.dk   

Busselskabet Århus Sporveje er en selvstændig del af det regionale trafikselskab Midttrafik og varetager al kørsel af bybusser i Århus Kommune. Vi har pt. ca. 800 ansatte, 210 busser og en totalomsætning på ca. 390 mio.   

Læs mere om Busselskabet og jobbet som chauffør på vores hjemmeside www.busselskabet.dk