| Hvad laver en chauffør? Rutebil, bybus eller handicapkørsel Midttrafik er ansvarlig for både bybuskørsel, regionalkørsel og handicapkørsel i Region Midtjylland. Rutebilchaufføren kører som regel de lange ture. Du skal være god til at betjene billetmaskinen, så alle kunder får den rigtige billet. Kører du som bybuschauffør skal du have mod på tæt trafik og mange mennesker. Som handicapchauffør kører du med mennesker som på grund af et handicap ikke kan benytte almindelig kollektiv trafik. For alle job gælder, at du skal kunne lide kunder. Kunden i centrum Det er dig, som har ansvaret for kunden. Du skal sikre, at kunden får en god og tryg rejse. Derfor er det vigtigt, at du kan li at have kontakt til mange mennesker, og at du sætter en ære i at yde en god service. Du skal vide, at jobbet som chauffør ikke er et almindeligt 8-16 job. Busserne kører næsten hele døgnet - fra tidlig morgen til sen nat. Med andre ord; du skal kunne se det som en fordel at arbejde og holde fri på andre tidspunkter. Faglige krav Et erhvervskørekort er en forudsætning for, at du må køre bus. Hos nogle busselskaber er det et krav, at du har kørekortet, inden du bliver ansat. Hos andre busselskaber hjælper de dig med at få kørekortet. Kontakt derfor også busselskabet hvis du endnu ikke har kørekortet. Læs mere om chaufførjobbet i menuen til venstre |
|